Prøv lykken - Hvad...?






Her kan du lade element-hjulet bestemme et eller flere elementer, som skal indgå i din tekst. Et element kan være en følelse, en stemning eller et motiv, som på en eller anden måde styrer din tekst i en bestemt retning. Det er helt op til dig at bestemme hvordan du vil bruge elementet i din tekst.

Her er nogle eksempler på hvordan et element kan bruges:
Hvis din hovedperson er en pige, birollen er en heks... og dit element er "Misundelse" kan det være du får lyst til at skrive et eventyr om en heks, der bliver så misundelig på en ung piges skønhed, at hun tryller hende om til et slimet monster. Men det kunne også være du hellere ville skrive en middelalderfortælling om en ung pige, der anklages for at være heks af sin misundelige stedsøster, og kommer i stor fare. En helt tredje mulighed kunne være at du blev inspireret til at skrive om tekst om overtro og kvindesyn gennem tiderne.

Hvilke elementer eller omdrejningspunkter skal din tekst have?
(Tryk på lykkehjulet)



Hvilke objekter/rekvisitter skal med i din tekst?
(Tryk på lykkehjulet)

Hurtigskrivning - Emner at skrive om
(Sådan fungerer hurtigskrivning: Sæt et stopur på 3 minutter, drej lykkehjulet og skriv om det emne du får. Skriv lige hvad der falder dig ind i forhold til emnet og skriv uden afbrydelse. Tænk ikke på stavefejl eller grammatik.
Det vigtigste i denne øvelse er at du ikke stopper med at skrive før uret ringer.
Når tiden er gået kan du måske bruge det du har skrevet... eller dele af det... til at skrive videre på).